Flere og flere ældre er online

Tendensen er entydig og positiv. Flere og flere ældre bevæger sig ud af deres komfortzone og benytter nettet til at udvide deres bekendtskaber og sociale liv. Den før så store skepsis omkring nettet og brug af interaktiv kommunikation findes stadig, men den er på retur. En ny generation af ældre er klar til at gå på opdagelse i nye måder at møde andre mennesker på. Denne generation har måske nået at være på arbejdsmarkedet, da computeren blev introduceret og man er i langt mindre grad bange for de digitale løsninger.

Dyrk dine interesser

Mange ældre har fået øjnene op for de muligheder, som findes ved at benytte sig af digital kommunikation og fora. Det er i langt højere grad muligt at dyrke sine interesser og at finde ligesindede, end det var tidligere. Dermed ikke sagt, at man ikke kan mødes i det virkelige liv. De ældre forstår bare nu, i en langt højere grad en tidligere, at nettet og online kommunikation skal ses som en hjælp til at flytte sig nye steder hen. Nu er det muligt at finde ligesindede og at aftale møder, opsøge foreninger og så videre, som før var svære at finde oplysninger om. Slægtsforskning for eksempel, er blevet et kæmpe hit på nettet. Man har nu mulighed for at søge tilbage i tiden ved enkelte klik med musen. Således kan man slå sine forfædre op i de fleste offentligtilgængelige registre, møde fjerne slægtninge og udvide sin horisont betragteligt.

Udvid din vennekreds

Den ældres bekendtskab udvider sig ligeledes betragteligt med brugen af det digitale. Nu kan man som ældre opsøge gamle skolekammerater eller kollegaer. En mulighed som år tilbage var nærmest utænkelig og i hvert fald en besværlig proces. Således kan gamle venskaber og forbindelser genopstå og være med til at berige ens tilværelse. Det samme gælder nye bekendtskaber. Foreninger af forskellig karakter findes alle på nettet og gamle interesser, som man troede glemt eller man måtte gå og putte med selv, kan pludselig dyrkes i et forum af ligesindede. Ja internettet og den digitale tid vi lever i, kan kræve tilvænning, men fordelene er altså også til at få øje på, hvis man vil det.  

Nej til ensomhed

Ved at benytte sig af de muligheder, som det digitale tilbyder, vil mange flere ældre ganske givet komme til at føle at verden åbner sig op for dem igen. Kommunikation med andre mennesker skal ikke dø ud, fordi man bliver mindre mobil på sine gamle dage. Tvært imod giver nettet nu en mulighed for at åbne op for nye relationer og for kommunikation, som man før tænkte helt umuligt. Det er frihed for det enkelte individ og vejen til en langt lykkeligere tilværelse, hvor muligheder står over begrænsninger.

Benyt den nye teknologi med måde

Det er fantastisk at flere ældre er begyndt at benytte det digitale og man kan kun hylde den vilje, som findes til at lære nyt. Desværre kan der også være en bagside af medaljen, som det er vigtigt at man begynder at tænke over, inden man benytter sig af digital kommunikation. Etik på nettet er i disse år til stor debat i den brede befolkning og det er alles opgave at opføre sig ordentligt på nettet. Vi lever i en tid, hvor det skal defineres, hvad god opførsel interaktivt egentlig er. Deling af hadske budskaber, videoer og digitale ørretæver er blevet en del af hverdagen på internettet og det er vigtigt at man forstår, at når først man har ytret sin mening digitalt, så findes det mere eller mindre til evig tid. Det er vigtigt at man gør sig det klart, inden man begynder, at blande sig på en ukonstruktiv måde.